Én af julens mange rare traditioner er årets portvinskalender fra portugisiske Graham's. År efter år forkæles vi med forskellige verdensklasseportvine fra én af verdens førende producenter i den gudesmukke Douro-dal. I år er heldigvis ingen undtagelse, og der er virkelig noget at se frem til.
Adventskalenderen indeholder 4 flasker af 37,5 cl portvin fra Graham's
Six Grapes Reserve Ruby (Decanter 95/100 point)
Moden og overdådigt frugtige indtryk af blommer i aromaen og stor og fed fylde. Dybe, frugtige smagsnoter med velafbalancerede tanniner og en imponerende friskhed.
2010 Quinta dos Malvedos (Decanter 94/100 point)
Smukt modnet og elegant sødmefuld. Lette, balancerede tanniner, modne frugtige præg, bær og sorte blommer fylder på tungen i en særdeles luksuriøs oplevelse.
2018 LBV (Falstaff 93/100 point)
Varmende, mørke og sødmefulde præg af kirsebær, en smule blåbærsyltetøj, lette krydderier og små strejf af chokolade.
10 Year Old Tawny (James Suckling 93/100 point)
Virkelig en evergreen med fine præg af kirsebær, valnødder og chokolade i aroma og smag. Herligt fyldig og sødmefuld med en lang eftersmag.