Spring til hovedindhold

C.V. Jørgensen koncertforedrag Skygger & magi 4/9 2024

kr249.00
(ingen anmeldelser endnu) Skriv en anmeldelse
SKU:
1417884923
KONCERT FOREDRAGET ER UDSOLGT ! 
C.V. Jørgensen koncertforedrag. Skygger & magi. (NB! Med live musik undervejs)

Der blev længere og længere mellem pladeudgivelserne frem til 2002, hvor C.V. Jørgensens foreløbig sidste studiealbum, ”Fraklip fra det fjerne”, udkom. Tavshed er normalt ikke guld i rockbranchen, men Carsten Valentin Jørgensens sporadiske output op igennem 90’erne og 00’erne forstærkede kun myten om C.V. Jørgensen, der blev grundlagt i 70’erne. Koncertforedraget om C.V. Jørgensen har ordene i fokus og bevæger sig rundt i alt fra sump-rock til bogstavrim og forklarer, hvad det betyder for sangskrivningen, når man med et amerikansk udtryk er ”outsider hip”. C.V.’s tekster rummer usentimentale portrætter af både anløbne og noble randeksistenser. Der er skarp kritik af både luksusflippere og det bedre borgerskab. Og midt i C.V.’s ofte komplekse jongleren med modersmålet finder man zen-agtigt præcise beskrivelser af vemod, sorg og savn.


Dato: 4/9 2024

Sted: H.P. Nielsen Falkenhøj - Tjærebyvej 9, 4000 Roskilde 

Program:

18.30 Dørerne åbner

19.00 Koncertforedrag af musiker og musikformidler Thomas Ulrik Larsen. Undervejs spiller Thomas et par live numre. (Der holdes pause undervejs).

Ca. 21.00 - 22.00 Mulighed for at hygge og gøre en god handel.

Prisen inkluderer et par behagelige glas vin, øl, sodavand eller kaffe.

NB! Der er begrænset antal pladser, så tøv ikke med at købe din billet :-)


Om Thomas Ulrik Larsen

Thomas Ulrik Larsen er født og opvokset i musikbyen Roskilde og er en af Danmarks mest erfarne og efterspurgte musikformidlere med mere end 300 musikforedrags-arrangementer siden 2012. Han var i en lang årrække skribent for bl.a. Gaffa, Musikeren, Ud & Se, Politiken og svensk MM. Derudover er Thomas musikskolelærer, guitarist og sangskriver med fire album-udgivelser på cv’et under sit alias, Lysår. Han er bosat i Nordsjælland med sin familie.

Thomas Ulrik Larsen er cand. mag i musikvidenskab og pædagogik fra Københavns Universitet med speciale i rockmusikanalyse og rockhistorie. Han er en af landets kapaciteter inden for britisk og amerikansk rock fra især 1970’erne samt dansk rock fra samme periode.

Thomas var medvært i DR på P6 Beat i serien ”P6 Beat elsker…” da emnerne var Gasolin’ og Pink Floyd. Udsendelsen om Gasolin’ er den største lyttersucces i serien. Desuden har Thomas medvirket i “Klog på sprog” på DR P1, hvor emnet var Shu-bi-duas tekstunivers.