Spring til hovedindhold

Gasolin’ – Masser af succes | Koncertforedrag 26/1 2027

kr379.00
(ingen anmeldelser endnu) Skriv en anmeldelse
SKU:
1873649093
Føjer til indkøbskurv... Varen er blevet tilføjet

Gasolin’ – Masser af succes

Intimt koncertforedrag med Thomas Ulrik Larsen

Tirsdag 26. januar 2027 på Falkenhøj
Dørene åbner kl. 18.30 · Koncertforedrag kl. 19.00–21.30
Pris 379 kr. inkl. et godt glas vin, en øl eller en sodavand


Historierne. Sangene. Og musikken spillet live.

Gasolin’ er et af de helt store kapitler i dansk musikhistorie.

Kim Larsen, Franz Beckerlee, Wili Jønsson og Søren Berlev skabte i 1970’erne deres helt egen danske rocklyd og en sangskat, der stadig lever. Men historien om Gasolin’ er også historien om store ambitioner, stærke personligheder, venskab, konflikter og drømmen om det internationale gennembrud.

Denne aften tager Thomas Ulrik Larsen os helt ind i historien om Gasolin’: bandet, sangene, tiden og menneskene bag.

Og Thomas nøjes ikke med at fortælle.

Guitarerne kommer med, og undervejs spiller og synger han selv udpluk fra Gasolin’-sangbogen: både de store hits og de numre, vi sjældnere hører.

Det bliver et intimt koncertforedrag, hvor historierne og musikken får lov til at spille sammen.


En gammel klassekammerat vender tilbage til Falkenhøj

For mig er en aften med Thomas altid noget særligt. Vi er gamle klassekammerater fra folkeskolen i Roskilde, og jeg plejer at kalde ham min første musiklærer.

Thomas har gennem årene leveret en række magiske aftener på Falkenhøj med sine koncertforedrag om blandt andre The Dark Side of the Moon, C.V. Jørgensen, Paul McCartney og Shu-bi-dua.

Nu vender han tilbage – denne gang med historien om Gasolin’.

Om Thomas Ulrik Larsen

Thomas Ulrik Larsen er en af Danmarks mest erfarne musikformidlere og har siden 2012 stået bag mere end 350 musikforedrag.

Han er cand.mag. i musikvidenskab og pædagogik fra Københavns Universitet med speciale i rockmusikanalyse og rockhistorie. Gennem en lang årrække har han desuden skrevet om musik for blandt andre GAFFA, Musikeren, Ud & Se, Politiken og svenske MM.

Thomas er desuden musikskolelærer, guitarist og sangskriver og har fire albumudgivelser bag sig under navnet Lysår.

Han var medvært på DR P6 Beat i serien P6 Beat elsker… i programmerne om Gasolin’ og Pink Floyd. Udsendelsen om Gasolin’ blev seriens største lyttersucces.

Han har desuden medvirket i Klog på sprog på DR P1 om Shu-bi-duas tekstunivers og var i 2023 officiel musikformidler på Østre Gasværk Teater i forbindelse med teatrets opsætning af Pink Floyds The Wall.


Praktisk

Dato: Tirsdag 26. januar 2027
Dørene åbner: Kl. 18.30
Koncertforedrag: Kl. 19.00–21.30
Sted: HPNielsen på Falkenhøj
Pris: 379 kr. pr. person

Prisen inkluderer et godt glas vin, en øl eller en sodavand.

Der er kun 30 pladser, så skynd dig at sikre dig en billet i dag.