Spring til hovedindhold

Paul McCartney koncertforedrag 04/02/2026

kr349.00
(ingen anmeldelser endnu) Skriv en anmeldelse
SKU:
874691457
Føjer til indkøbskurv... Varen er blevet tilføjet

Paul McCartney koncertforedrag (NB! BEGRÆNSET ANTAL PLADSER)

Så kan du atter opleve ét af vores specielle intime koncertforedrag med Thomas U. Larsen. Her er den levende musik, som Thomas selv fremfører, det, der skaber overblikket og sammenhængen i historierne om aftenens emne.

Selvom det var John Lennon, der først ville ud af The Beatles, så var det Paul McCartney, der i 1970 officielt trak stikket i det 20. århundredes mest betydningsfulde band. McCartneys solokarriere er en af de underligste i historien, og Thomas Ulrik Larsens koncertforedrag om den fantastiske melodimager gør holdt ved nogle uventede stationer i den måske ikke altid så pæne Beatle’s liv.

Program:

18.30 - Dørene åbner

19.00 - Koncertforedrag starter (der er indlagt pauser undervejs)

21.00 - Mulighed for at gøre en god handel

Der er inkluderet et behageligt glas vin, øl eller sodavand i billetprisen.

Om Thomas Ulrik Larsen

Thomas Ulrik Larsen er født og opvokset i musikbyen Roskilde og er en af Danmarks mest erfarne og efterspurgte musikformidlere med mere end 350 musikforedrags-arrangementer siden 2012. Han var i en lang årrække skribent for bl.a. Gaffa, Musikeren, Ud & Se, Politiken og svensk MM. Derudover er Thomas musikskolelærer, guitarist og sangskriver med fire album-udgivelser på cv’et under sit alias, Lysår. Han er bosat i Nordsjælland.

Thomas Ulrik Larsen er cand. mag i musikvidenskab og pædagogik fra Københavns Universitet med speciale i rockmusikanalyse og rockhistorie. Han er en af landets kapaciteter inden for britisk og amerikansk rock fra især 1970’erne samt dansk rock fra samme periode.

Thomas var medvært i DR på P6 Beat i serien ”P6 Beat elsker…” da emnerne var Gasolin’ og Pink Floyd. Udsendelsen om Gasolin’ er den største lyttersucces i serien. Desuden har Thomas medvirket i “Klog på sprog” på DR P1, hvor emnet var Shu-bi-duas tekstunivers. Han var i efteråret 2023 engageret som officiel musikformidler på Østre Gasværk Teater i forbindelse med teatrets opsætning af Pink Floyds “The Wall” under titlen “Another Brick in the Wall pt. 5”.