Tysklands svar på Champagne med fingeraftryk fra selveste Bollinger!
Riesling-druen giver i sig selv en højere grad af frugtfornemmelse og fylde, end du er vant til fra Champagne, men samtidig er det winemakeren fra Champagne-producenten Bollinger, der har været med i fremstillingen af denne vin. Og hos netop Bollinger har man ry for at have et markant præg af fad og fylde i deres vine fra Champagne.
Kombinationen betyder derfor, at von Buhl med denne tørre Sekt har skabt en charmerende og festlig flaske bobler, der er nem at forstå, og som er nem at nyde i langt de fleste sammenhænge. Men du må endelig ikke forstå det sådan, at von Buhl går på kompromis med det skyhøje niveau og den rene og klare stil, der kendetegner hvidvinene på Riesling. For det er fortsat en klar og gennemgående karakteristik for vinene - uanset om de står stille eller har bobler.
Om Weingut Reichsrat von Buhl - Med adgang til førsteklasses parceller i Pfalz og et talentfuldt vinmager-team i marker og kældre er Reichsrat von Buhl rykket op i den absolutte Riesling-elite.
Von Buhls vine blev skænket, da Suezkanalen blev indviet i 1869, og op gennem 1800- og starten af 1900-tallet blev de regnet for nogle af Tysklands mest eksklusive vine. Nogle af områdets bedste Grosse og Erste Lage-marker har medvirket til, at Reichsrat von Buhl-vinene igen er kommet på det vinøse verdenskort - vel at mærke i den absolutte elite. Ejendommen har 50 ha vinmarker omkring byen Deisdesheim i Pfalz.
Fakta om vinen:
- Type: Riesling Sekt Brut
- Druer: Riesling
- Volumen: 75 cl
- Alkohol: 12.5 % vol.
- Indeholder sulfitter
Servering & glas:
- Serveringstemperatur: 6–8 C
- Riedel-glas: Champagne Wine Glass
- Dekantering: Vi anbefaler ikke at dekantere denne vin – nyd den direkte fra flasken for at bevare friskheden og de fine bobler.