Større er ikke altid bedre – derfor betyder vinglassets form noget

Jeg solgte mit første Riedel-glas i 1991.

Dengang arbejdede jeg hos Ziegler i Leonberg i Tyskland, og det var her, jeg lærte Riedels druespecifikke glas at kende. Siden har jeg både solgt og selv brugt dem til de vine, jeg drikker og serverer.

Jeg har stadig en del af mine Riedel-glas fra 1991. De har været i opvaskemaskinen gennem årene, og man kan ikke se det på dem.

Men det er ikke kun holdbarheden, der har fået mig til at holde fast i dem.

Det er oplevelsen af at få lov til at dufte og smage vinen, sådan som vinbonden har arbejdet for at skabe den.

Riedel er højttaleren for vinbonden

Jeg plejer at sige, at Riedel er højttaleren for vinbonden.

En god højttaler skal ikke ændre musikken, men give dig mulighed for at høre det, der ligger i optagelsen. Vokalen, instrumenterne, detaljerne og balancen.

Sådan ser jeg også på et vinglas.

Når vinbonden har brugt tid, viden og omhu på at skabe en vin, vil jeg gerne opleve så meget som muligt af det, flasken har at byde på. Og her gør glasset efter min erfaring en større forskel, end mange tror.

Du behøver ikke tage mit ord for det. Prøv at hælde den samme vin i to forskellige glas. Duft først til det ene og derefter til det andet. Smag så på vinen fra begge glas.

Det er stadig den samme vin. Men oplevelsen kan være overraskende forskellig.

Formen følger funktionen

Bag Riedels glas ligger et designprincip, som mange måske forbinder med møbler og arkitektur: Bauhaus-tankegangen om, at formen følger funktionen.

På engelsk kaldes det form follows function.

Tanken er, at et produkts udformning skal tage udgangspunkt i det, det skal bruges til. Det gælder også et vinglas.

Riedels forskellige glasformer er udviklet med udgangspunkt i den vin, der skal serveres i dem. Bowlen, glassets højde og åbningens størrelse er en del af arbejdet med at give vinens duft og karakter de bedste muligheder for at træde frem.

For mig er det en god forklaring på, hvorfor glassene ser forskellige ud. Formen har en opgave.

Fra næse til gane – glasset har en opgave

Når jeg taler om, at formen følger funktionen, handler det om mere end at vælge et glas, der ser flot ud på bordet.

Glassets bowle, åbning og kant er med til at bestemme, hvordan vi møder vinen, fra vi først dufter til den, til vi tager en slurk.

Duften: Bowlens form og åbningens størrelse påvirker, hvordan vinens aromaer samler sig og når frem til næsen. Et glas kan gøre det lettere at finde de fine detaljer, mens et andet kan give et mere spredt eller anderledes duftindtryk.

Smagen: Glassets åbning påvirker også, hvordan vinen møder munden. Sammen med duften kan det ændre oplevelsen af frugt, friskhed og fylde.

Helhedsoplevelsen: Når du skifter glas, kan du også opleve forskel på vinens balance, mundfornemmelse og eftersmag.

Det er derfor, jeg synes, at en glassmagning er så interessant. Man hælder den samme vin i forskellige glas, men får mulighed for at opleve forskellige sider af den.

Og det er her, Bauhaus-princippet giver mening for mig: Glassets form skal hjælpe det med at løse sin opgave. At give vinen mulighed for at vise, hvad den har at byde på.

Et stort glas er ikke nødvendigvis et godt glas

Mange har fået den opfattelse, at et stort vinglas altid er bedre end et lille. At jo større bowlen er, desto mere får vinen lov til at åbne sig.

Men sådan er det ikke helt.

For mig handler det om at finde en form, der passer til den vin, man gerne vil nyde. Nogle vine har glæde af en bred bowle. Andre risikerer efter min oplevelse at miste noget af deres karakter i et glas, der er for åbent.

Det gælder både rødvin og hvidvin.

Når Riesling taber pusten

En god Riesling kan have en friskhed og en duft, som jeg gerne vil have lov til at opleve: citrus, frugt, blomster og nogle gange de mere modne noter, der udvikler sig med alderen.

Hælder jeg den i en meget bred bowle, synes jeg ofte, at vinen taber pusten. Duften bliver mere spredt, og noget af den præcision, der gør Riesling interessant, kan være sværere at finde.

I et mere passende glas oplever jeg, at duften samler sig bedre, og at vinens friskhed og frugt kommer tydeligere frem.

Det er ikke, fordi glasset har tilføjet noget til vinen. Det hjælper mig med at opleve det, der allerede er der.

Se Riedel Veritas Riesling/Zinfandel →

Én drue – to forskellige udtryk

Chardonnay er en drue, der kan give meget forskellige vine. Noget af forskellen kommer fra voksestedet og druernes modenhed, men også vinmagerens valg i kælderen har stor betydning.

En Chardonnay, der er lavet uden fadpåvirkning, kan for eksempel være gæret og lagret på ståltank. Den stil kan fremhæve vinens frugt og friskhed med noter, der spænder fra citrus og grønne æbler til mere moden frugt. Ståltanken tilfører ikke i sig selv smag af træ.

En fadlagret Chardonnay kan derimod få ekstra nuancer fra egetræet, eksempelvis vanilje, krydderi eller ristede noter. Hvor meget fadet præger vinen, afhænger blandt andet af fadets alder, størrelse og ristning. Nogle vine har et diskret fadpræg, mens andre har mere.

Smør og en cremet fornemmelse forbindes også ofte med Chardonnay. Her er det værd at vide, at smørnoter kan komme fra den malolaktiske omdannelse – ikke nødvendigvis fra selve fadet. Vinmagerens valg af blandt andet lagring på gærrester kan også påvirke vinens tekstur.

De to stilarter er ikke en konkurrence om, hvilken der er bedst. De viser, hvor forskellige oplevelser den samme drue kan give – og hvorfor jeg synes, det er interessant at vælge glas efter vinen i flasken.

Når fadet kommer til at fylde for meget

Chardonnay kan også vise, hvorfor der kan være brug for forskellige glas til samme drue. Det brede glas er udviklet til fadlagret Chardonnay, mens det smallere glas er til Chardonnay lavet på ståltank.

Se Riedel Veritas Viognier/Chardonnay →
Se Riedel Veritas Oaked Chardonnay →

En fadlagret Chardonnay stiller nogle andre krav.

Her vil jeg gerne kunne opleve hele vinen: frugten, fylden og de nuancer, der kan komme fra fadlagringen. Fadet kan være en del af det, der gør vinen spændende, men det skal helst ikke være det eneste, man lægger mærke til.

I et meget smalt glas kan jeg opleve, at fadet kommer til at fylde for meget, mens andre sider af vinen træder i baggrunden.

Et glas med mere plads i bowlen kan give en anden oplevelse, hvor det bliver lettere at finde både frugten og de øvrige nuancer.

Der er selvfølgelig forskel på både vine og glas. Derfor er den bedste måde at forstå det på at prøve med den samme Chardonnay i to forskellige glas.

Se Riedel Veritas Oaked Chardonnay →

Duftnoterne er eksempler og varierer fra vin til vin.

Det handler om balance

For mig er det netop balancen, der gør det interessant.

Et glas skal ikke bare gøre duften kraftigere. Det skal gerne give vinen mulighed for at vise flere sider af sig selv.

Nogle vine har brug for plads. Andre har glæde af, at duften bliver samlet mere. Og selv om to glas ser næsten ens ud, kan små forskelle i bowle og åbning give forskellige indtryk.

Det er også derfor, jeg ikke mener, at man kan vælge vinglas alene efter, om vinen er rød eller hvid.

Det gælder også rødvin. Riedel har blandt andet udviklet forskellige glasformer til Pinot Noir og Cabernet/Merlot.

Se Riedel Veritas New World Pinot Noir →
Se Riedel Veritas Cabernet/Merlot →

Duftnoterne er eksempler og varierer fra vin til vin.

Skal man så have et glas til hver drue?

Nej, det behøver man ikke.

Flere druer og vintyper kan fungere godt i samme glas. I min artikel om Hitching Post Forerunner Chenin Blanc fortæller jeg for eksempel, hvorfor jeg gerne serverer den i et Riedel Veritas Sauvignon Blanc-glas.

Mit råd er at begynde med de vine, du selv drikker mest.

Er du glad for Riesling, så prøv at finde et glas, der får dens friskhed og duft frem. Drikker du ofte fadlagret Chardonnay, er det et andet glas, jeg ville begynde med.

Det vigtigste er ikke, hvor mange glas du har i skabet. Det vigtigste er, om de giver dig en god oplevelse af de vine, du holder af.

Prøv forskellen selv

Næste gang du åbner en flaske, så find to glas med forskellig form.

Hæld den samme mængde vin i begge glas, og giv dig tid til først at dufte og derefter smage. Skift frem og tilbage mellem glassene.

Du behøver ikke være ekspert eller kunne sætte navn på alle duftene. Læg bare mærke til, om du oplever forskel, og hvilket glas du selv foretrækker.

Det er ofte den enkleste måde at forstå, hvorfor jeg stadig går op i vinglas, mere end 30 år efter at jeg solgte mit første Riedel-glas.

Oplev Riedel hos HPNielsen

På Falkenhøj hjælper jeg dig gerne med at finde de glas, der passer til de vine, du selv nyder.

Du kan også opleve forskellen ved en Riedel-glassmagning, hvor vi smager den samme vin i forskellige glas og undersøger, hvad formen betyder for oplevelsen.

Se udvalget af Riedel-glas hos HPNielsen →

Kontakt os om en Riedel-glassmagning →

Artiklen er inspireret af Riedels artikel “It’s Not About Sizes – Why the Shape Matters”.

HPNielsen · Falkenhøj
Duft. Smag. Lyt. Oplev.