Spring til hovedindhold

Von Buhl - Riesling Trocken

Weingut Reichsrat von Buhl

kr169.95
(ingen anmeldelser endnu) Skriv en anmeldelse
SKU:
635448329
UPC:
4055564012323
Føjer til indkøbskurv... Varen er blevet tilføjet

Skøn Riesling, der giver en fornem introduktion til Von Buhls flotte vinunivers.

Med denne Riesling Trocken får du en fortræffelig hvidvin, der besidder en fantastisk friskhed, syre og imponerende eftersmag.

Von Buhl er en klassisk og dygtig producent af Riesling, der gang på gang imponerer med sin elegance. Her får man alt, hvad man forventer af god, tør, tysk Riesling og lidt til.

Om Weingut Reichsrat von Buhl Med adgang til førsteklasses parceller i Pfalz og et talentfuldt vinmager-team i marker og kældre er Reichsrat von Buhl rykket op i den absolutte Riesling-elite.

”Denne Ungehuer smager uhyrlig godt”, udbrød ”jernkansleren” Otto von Bismarck, da han i sint tid fik serveret et glas af von Buhls Ungehuer Forst Riesling. Og når man ved, at Ungeheuer kan oversættes til ”uhyre”, forstår man det lille ordspil, som sikrede vinen så stor berømmelse. Von Buhls vine blev også skænket, da Suezkanalen blev indviet i 1869, og op gennem 1800- og starten af 1900-tallet blev de regnet for nogle af Tysklands mest eksklusive vine.

Siden gik det ned ad bakke. Vinhuset, som var blevet grundlagt i 1849, rådede på et tidspunkt over 200 ha land. Franz Eberhard Buhl havde titel af Reichsrat (medlem af Overhuset) og føjede sin titel til vingårdens navn, men da han døde i 1921 og hans kone Frieda tog over, hjalp hverken titel eller berømmelse på de økonomiske problemer, ejendommen sloges med. Marker og skov blev solgt fra. Dog beholdt man de bedste parceller, som i dag udgør grundlaget for husets fornemme Grosses Gewächs-vine.

Blandt den absolutte elite - I 1989 valgte familien von Guttenberg, som nu ejede ejendommen, at lease den til en japansk forretningsmand. Leasingkontrakten løb frem til 2013, hvor den nye ejer, Achim Niederberger, kunne rykke ind med sine folk. Niederberger havde store planer med vinhuset. Desværre døde han samme år, men de mennesker, han havde valgt at sætte i spidsen for projektet, førte hans ideer ud i livet, og kombinationen af dygtige vinmagere og nogle af områdets bedste Grosse og Erste Lage-marker har medvirket til, at Reichsrat von Buhl-vinene igen er kommet på det vinøse verdenskort - vel at mærke i den absolutte elite.

Specifikationer Producent: Weingut Reichsrat von Buhl Land: Tyskland Område: Pfalz Underområde: Deidesheim Type: Hvidvin Dyrkningsmetode: Økologisk Alkohol: 12% Flaskestørrelse: 75 cl