Spring til hovedindhold

11th Hour Cellar Pinot Noir, Non Vintage

11th Hour

kr139.00
(ingen anmeldelser endnu) Skriv en anmeldelse
SKU:
29504837
UPC:
684586010501
Priser for mængdekøb:
Køb i store mængder og spar

Anmeldelser

6 af 6 STJERNER - Blandt de bedste til lammekølle på www.aov.dk

"Indsmigrende generøs lækker frugt af blommer og lyse kirsebær. Smidig vin og krydret vin med en flot og lang finale af salt og grafit. Topharmonisk vin. Flot match til lammekølle."
31 POINT af Jørgen La Cour-Harbo i Nordjyske Stiftstidende

"Jordbær i bouqueten og en smule animalsk. Også den har en del frugtsødme, så den passer godt til dem, der gerne vil have blød, rund vin."

4 1/2 STJERNE på www.vinstyrke2.dk -"Californiske Pinot’er er mange gange ligeså dyre som dem fra Bourgogne, hvilket bl.a. skyldes den høje dollarkurs. H.J. Hansen har dog formået at få denne lækre Pinot Noir (uden årgang) hjem til en helt fin pris.
Nyplukkede jordbær og jordbærgrød, sydfranske (!) urter og lidt friskkværnet peber i næse og smag. Rigtig fin og flot vin til prisen. Her er dog også en del sødme, så server den kølig - evt. til grillet, velkrydret tun."

Smagskommentar: Charmerende og elegant Pinot Noir sammensat af druer fra udvalgte marker i San Joaquin Valley, Californien. Fremstår indbydende med duft af kirsebær, blommer og jordbær med bløde tanniner. Delikate modne røde frugter slutter vinen af med en fløjlsblød eftersmag. Husk altid at drikke din Pinot Noir let svalet.

Vinifikation: Druerne bliver både håndplukket og høstet ved hjælp af maskiner. Vinen bliver lagret på amerikanske og franske egetræsfade.

Beskrivelse:

Californien er hjem for mange vinbønder, hvoraf mange har en flere hundrede år lang familiehistorie. Der er blevet arbejdet hårdt på at finde ud af hvilke druesorter, som passer bedst til givne områder. Scotto er én af disse mange familier.  Som mange andre oversøiske vinproducenter har også Scotto Family Wines rødder i Den Gamle Vinverden. Salvator Scotto plantede i 1875 familiens første vinmark i den italienske region Ischa, hvor familien boede på daværende tidspunkt. Meningen var kun at producere ”til husbehov”, men vinene blev så populære, at Scottos frugthaver og olivenlunde måtte vige til fordel for flere vinmarker. Som Salvatore så rigtigt sagde;  “god vin gør alt bedre”. I løbet af de næste generationer rykkede produktionen til USA. Efter en kort mellemlanding i staten New York, hvor man åbnede et lille vineri og efterfølgende en af USA’s første vinforretninger, gik turen endeligt til Californien, hvor familien i 1961 købte egne vinmarker og investerede i et nyt vineri. Alle marker er siden begyndelsen af 1990’erne dyrket med størst mulig hensyntagen til miljøet. Scotto Winery ejes i dag stadig af Scotto-familien, der fortsat har succes med at producere gode vine af europæiske druesorter til priser, der gør dem til særdeles attraktive køb. Vi befinder os i Central Valley, Californien. Et landbrugsland der forsyner kloden med alverdens landbrugsprodukter som dadler, rosiner citrusfrugter, bomuld og meget mere. Så er der jo naturligvis også vinene. 

Specifikationer:

Leverandør: Scotto Family Wines - Land: USA - Område: Californien

Type/Farve : Rødvin - Drue: 100% Pinot Noir - Dyrkning: Traditionel

Serveringsforslag: Lyst kød, Fjerkræ, Fisk (på grillen)

Alkohol: 13,00% - Flaskestørrelse: 3/4 ltr. - Proptype: Skruelåg

Riedel glas: Pinot Noir New World