Spring til hovedindhold

11th Hour Cellar Zinfandel, Non Vintage

11th Hour

kr119.00
(ingen anmeldelser endnu) Skriv en anmeldelse
UPC:
684586010518
Priser for mængdekøb:
Køb i store mængder og spar

Anmeldelser:

ANBEFALET - VURDERET TIL 98 KR. - i Penge & Privatøkonomi

"Selvom Zinfandel er den tredje mest plantede druesort i Californien, er den ikke helt nem at dyrke. Modningen er ofte ujævn, så der på samme klase forekommer både overmodne og umodne druer, hvilket kan give vinene en helt speciel syre-sødmebalance. Det bemærkede flere af deltagerne i denne Zinfandel. Mens nogle fandt den uharmonisk, syntes særligt eksperterne, at det bidrog med karakter og kompleksitet."

6 af 6 STJERNER af Claus Forrai på www.finansbureauet.dk

"Utrolig blød og let drikkelig californisk Zinfandel som byder på delikat næse med toner af kirsebær og kakao, cremet mund med let præg af peber og mokka og lang eftersmag med toner af tobak og mørk chokolade. Super køb til prisen."

Vinifikation: Gæret i rustfrie ståltanke ved ca. 24 °C. Efter presning blev vinen overført til svagt ristede amerikanske og franske fade.

Smagskommentar: Blød og rund ”Zin” produceret på druer fra Lodi-regionen, der er epicentret for Zinfandel. Her er klima og jord ideelt for netop denne drue. Den har en lang stolt tradition her i det amerikanske til trods for, at den ikke har sin oprindelse i USA, som man først troede. Masser af solmodne sommerbær i duft og smag. Hertil fine vanilje- og røgede toner fra fadlagringen. Der er tryk på bærfrugten, men friskheden er bekræftende. En vin der klarer alle de krydrede kødretter af okse, vildt eller lam! 

Specifikationer

Leverandør: Scotto Family Wines

Land: USA

Område: Californien

Type/Farve: Rødvin

Drue: 5% Syrah, 95% Zinfandel

Dyrkning: Traditionel

Riedel glas: Riesling/Zinfandel

Serveringsforslag: Vildt, Bøf (på grillen)

Alkohol: 13,50%

Flaskestørrelse: 3/4 ltr.

Proptype: Skruelåg

Beskrivelse: Vi befinder os i Central Valley, Californien. Et landbrugsland der forsyner kloden med alverdens landbrugsprodukter som dadler, rosiner citrusfrugter, bomuld og meget mere. Så er der jo naturligvis også vinene. Druerne til denne vin bliver høstet fra forskellige vinmarker i den centrale og nordlige San Joaquin Valley, lige i hjertet af Californien. Det giver mulighed for at udvælge kun de allerbedste druer. Dalen er helt flad og omgivet af Sierra Nevada-bjergene mod øst. Klimaet er præget af varme tørre somre, og størstedelen af regnvandet falder uden for druernes vækstsæson. Det giver intense og frugtige vine.