Spring til hovedindhold

Champagne Lancelot Royer Cuvee de Reserve R.R., AOP

Earl Champagne P. Lancelot Royer

kr349.00
(ingen anmeldelser endnu) Skriv en anmeldelse
UPC:
5707182277194

6 af 6 STJERNER af Mads Jordansen på www.winelab.dk

"Superfrisk duft med gule æbler og en snert citronskal. Intens smag af æbler og hasselnødder. Fint og blødt skum. Saftig og kødfuld smag med stor kompleksitet, der giver mindelser om nyplukkede Filippa-æbler, cider, æblecrumble, ristede hasselnødder, fransk nougat og en snert lakrids. Det tidlige efterår fortættet på flaske.  En Champagne, der let kan drikkes for sig selv, men den vil også være oplagt til god mad med udgangspunkt i æbler og hasselnødder. Et fantastisk glas."

90 POINT af Niels Lillelund i Jyllands Posten

"Grape, citrus, mineraler, en champagne i den forfriskende stilk, udpræget aperitifchampagne, enkel, men velsmagende."

91 POINT i Vinbladet

"Fin duft med hvide blomster, fersken med let karameltone. Ren, luftig med fin mousse og frisk eftersmag, let cremet og kalkholdig."

Smagskommentar: Duften er yderst elegant med toner af ferskner, grønne æbler, citrus og lime. Elegancen fortsætter i smagen, som har en flere minutter lang eftersmag med en let mineralitet i sin afslutning.

Vinifikation: Den alkoholiske gæring finder sted på stål- og cement tanke, hvorefter mosten sammenstikkes og tilsættes 30% Reserve-vin, som har lagret på gamle egetræsfade. Vinen tappes efterfølgende på flaske, hvor den tilsættes en liqueur de tirage bestående af bentonite, epenay gær og sukker for efterfølgende at gennemgå en lang kølig anden gæring. Vinen ligger herefter med bærmekontakt i 18 til 24 måneder, inden den gennemgår degorgement à la volée,  dvs. uden brug af is. Der tilsættes en lille smule liqueur d’ expedition, inden vinen lagrer i yderligere 3 måneder før sin frigivelse.

Beskrivelse: Domaine Lancelot Royer, der blev grundlagt i 1960, består af 5 ha vinmarker, der alle ligger i Côte de Blanc. Her er Chardonnay den dominerende druesort, og huset laver derfor kun Blanc de Blancs.
Domaine Lancelot Royer er et ultra konservativt champagnehus, da alle operationer i vineriet og i størstedelen i vinmarken udføres ved håndkraft.
Cuvée Reserve RR er en blanding af druer fra Premier og Grand Cru, hvoraf 32% kommer fra vinstokke, der er mere end 35 år gamle. Det nye års vin blandes med 30% Reserve-vine, hvorefter blandingen gennemgår sin andengæring og lagrer med bærmekontakt i 18 – 24 måneder, mod de lovpligtige 15 måneder.
Resultatet er en vin med en større kompleksitet og længde i eftersmagen – en yderst elegant Champagne, som med alderen nærmest tager karakter af Chablis.

Specifikationer

Leverandør: Earl Champagne P. Lancelot Royer

Land: Frankrig, Område: Champagne

Type/Farve: Champagne/mousserende

Drue: 100% Chardonnay

Dyrkning: Traditionel

Serveringsforslag: Apéritif

Alkohol: 12,00%

Flaskestørrelse: 3/4 ltr.

Proptype: Kork