Passer perfekt til risalamande med amarena-kirsebær.
Mørkerød og fyldig portvin med en rig overdådig smag og aroma af sorte frugter, modne blommer og kirsebær. Flot struktur og en virkelig lang eftersmag.
Six Grapes er en af Graham's originale portvine. En portvin med et stort hjerte hentet fra de samme vinmarker, som bruges til Graham's berømte Vintage Ports. Derfor kan den også minde meget om Grahams Vintage Port. Six Grapes tappes relativt unge (mellem tre og fire år) for at bevare friskheden og kraften i portvinen.
Her kan du læse, hvad Graham's selv skriver om vinen.
Serveringstemperatur: 14-16º Celsius
Graham's om vinen: Six Grapes ‘Special Vila Velha Edition’ er en limited udgave, fremstillet udelukkende af de bedste druer fra Quinta da Vila Velha – en af vores fire Douro-ejendomme. Ejendommen blev købt i 1987 af den nu afdøde tredjegenerations portvinsproducent James Symington. I mere end tre årtier restaurerede og udbyggede James quintaen til en velplejet ejendom på 145 hektar ved floden, hvoraf 55 hektar er tilplantet med vin. Med sin privilegerede placering på den sydlige bred af Douro-floden producerer Vila Velha velstrukturerede og balancerede vine, som udgør vigtige komponenter i vores Graham’s Vintage Ports.
Vi har produceret denne særlige reserve ruby-udgave for at markere James’ bortgang i 2020 og for at ære hans rolle i udviklingen af vores ikoniske Six Grapes-label. Six Grapes-symbolet opstod i 1800-tallet som den kode, Graham’s vinmagere brugte til at identificere de fade, der indeholdt de allerbedste vine fra hver høst, og som ofte blev tappet som Vintage Port. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet begyndte Graham’s at tappe en reserve port udvalgt fra disse fade.
Mere end hundrede år senere er Six Grapes fortsat vores signatur-reservevin, men labelen var stort set gået i glemmebogen i 1970, da Symington-familien overtog Graham’s-brandet. James arbejdede utrætteligt i over et årti for at genoplive Six Grapes-labelen.
‘Special Vila Velha Edition’ følger efter to tidligere limited udgaver af Six Grapes – én skabt udelukkende fra vores ‘Old Vines’ og en anden fra vores ‘River Quintas’. Med blot 12.000 producerede flasker er Six Grapes Vila Velha Edition en håndlavet vin til ære for James Symington.
Friis-Holm match: Vi anbefaler: Ruguso 70%