Spring til hovedindhold

2018 Pithium Orange Wine, Landwein Trocken

Bassermann Jordan

kr429.00
(ingen anmeldelser endnu) Skriv en anmeldelse
SKU:
1601730975
UPC:
4026907081702

Smagskommentar: Lagret i ler-amforaer efter inspiration hentet i antikken. Lang kontakt med drueskallerne giver den orange vin intensitet, struktur og længde - og naturligvis druernes klassiske smagsnuancer. Her vælter indtrykkene ud og vækker minder om rosenlunde, akacieblomster og urter fra Middelhavet. Det hele holdes sammen med en forholdsvis tør mundfylde og fine tanniner.

Beskrivelse: Tyske Bassermann-Jordan er kort og godt specialist i at skabe vine med karakter og struktur, der samtidig rummer en helt utrolig finesse og friskhed. Et sandt »ønskehus« eller paradis for Riesling-entusiaster! Med beliggenhed ved Deidesheim og ejer af 42 ha på de mest anerkendte marker som Deidesheimer Kieselberg, Forster Ungeheuer og Forster Jesuitengarten hører Bassermann-Jordan ikke alene til blandt Pfalz' men hele Tysklands bedste Riesling-producenter. Dette udmøntede sig bl.a. i, at huset fik tildelt den fornemme »Deutscher Rieslingpreis« i år 2000. Jordan-familien kom til Pfalz i 1718, hvor man med det samme begyndte at dyrke vin. Efter 284 års eje i samme familie købte forretningsmanden Archim Niederberger huset i 2002. Allerede ved overtagelsen var huset kendt for at lave vine af den allerhøjeste kvalitet, men siden Archim Niederberger har overtaget roret, er der taget anseelige tiltag for at højne kvaliteten yderligere. Selve vingården og de omkringliggende bygninger har gennemgået en total renovering, og der er yderligere kommet en gourmetrestaurant, et luksushotel og et brasseri til. I kældrene har Ulrich Mell overtaget roret, hvilket har medført store investeringer i såvel vinmarker som vinproduktionen. Disse tiltag har absolut givet pote, og huset må i dag betragtes som det bedste vinhus i Pfalz, uanset om det drejer sig om de lidt billigere vine eller prestigevinene.

Vinifikation: Druerne fik lov at modne til perfektion, hvorefter de blev håndplukket, afstilket og sorteret endnu engang. Herefter fik druerne lov at macerere i ler-amforaer på 300 liter, og blev så gæret med vildgær. Efter seks måneder blev de presset og fik tilsat en smule gær og lå i 12 måneder på træfade for at give vinen endnu en mulighed for at gære. Vinen blev tappet ufiltreret.

Specifikationer - Producent: Bassermann Jordan - Land: Tyskland - Område: Pfalz Type: Hvidvin Årgang: 2017 - Dyrkningsmetode: Økologisk Druesammensætning: Gewürztraminer, Pinot Gris

Glastype: Sauvignon Blanc Serveringsforslag: And, Grøntsagsretter, Fjerkræ, Lagrede oste, Lyst kød, Krydrede retter Fadlagring: 12 måneder -  Alkohol: 13% Proptype: Kork

Flaskestørrelse: 75 cl